Endelig er den lokale hjemmeside 9574.dk i luften efter mere end et års arbejde og ikke mindst store forventninger til endelig at blive vist frem.

Hjemmesiden er blevet til via frivillige ildsjæle fra byen i et tæt samarbejde med 5 foreninger: BSI, Bælum Borgerforening, Bælum Lokalråd, Bælum Hallen Kultur- og Idrætscenter og Bælum Varmeværk. Desuden har Bælum Tennisklub, Bælum Øllaug, KulturMøllen, Spejderne, Bælum Mølle og Østhimmerlands Kunstgræsbane også medvirket.

9574.dk tilbyder en række aktiviteter indenfor kultur, idræt og nyheder til lokalområdets borgere. Formålet med hjemmesiden er at forsøge at formidle aktuel og opdateret information om, hvad der sker i Bælum & omegn.

Det er derfor koordinationsudvalgets håb, at 9574.dk med tiden vil blive et aktiv for Bælum & omegn og vil blive benyttet flittigt af byens borgere.

Hjemmesiden er ikke et endeligt slutprodukt, da en hjemmeside altid er i udvikling. Vi er da også sikre på i udvalget, at der vil kunne tilføjes nye ideer til indhold og opsætning – og mon ikke også der hist og her har indsneget sig en enkelt fejl i en hjemmeside på mere end 150 sider?

Finder du derfor en fejl på siden – eller har du en ide eller kommentar til siden, så kontakt: Nicolai Niemann.

Vi vil stilfærdigt ønske alle i Bælum og opland tillykke med jeres nye hjemmeside!

Vi håber, at I vil blive glade og tilfredse med den😊.

De venligste hilsener
Koordinationsudvalget for 9574.dk

Anstændig tone!

Når du skriver et indlæg eller deltager i debatten på 9574.dk, så er der nogle regler, som vi beder dig overholde.
På den måde sikrer vi os, at vi får en god og konstruktiv debat i en god tone, hvor vi tager hensyn til hinanden og vores forskellige holdninger, så alle kan være med. Læs om reglerne her: anstændig tone!

Seneste indlæg

Husk den anstændige tone i din kommentar!

Læs mere her

Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *