Velkommen til Bælum Lokalråd

Vi arbejder for hele Bælum

Bælum by med Bælum Mølle i baggrunden

Bælum Lokalråd

Bælum lokalråds formål er at varetage byens interesser, at fremme udvikling og søge indflydelse i anliggender, som vedrører Bælum.

Der arbejdes med mange tiltag i dette lokalråd, blandt andet er der just blevet lavet en legeplads i Bælum Sønderskov nær Bælum Skovpavillon.

Idé og formål med Bælum Lokalråd

Ideen bag lokalrådene/udvalgene stammer tilbage til den såkaldte “Decentraliseringsbølge” i slutningen af 1990’erne, hvor Danmark bl.a. fik en masse brugerbestyrelser. Dengang var modsvaret imod brugerbestyrelser netop lokaludvalg eller lokalråd, hvori helheden i lokalsamfundet er mere væsentlig end, hvis der dannes brugerbestyrelser for en skole eller en anden offentlig institution. 

Lokalt i Rebild Kommune er lokalrådene et bindeled til det kommunale system. Endvidere afløste lokalrådene en puljeordning for bycenterbyerne – det vil sige, Bælum Lokalråd modtager årlig støtte fra kommunen på kr. 65.000 i 2020, som Lokalrådet så skal dele ud til tiltag i byen.

Konkret kan du læse formålsparagraffen i vedtægterne, hvor Lokalrådet har været involveret i udformningen af byens hovedgader (Vestergade og Østergade) i forbindelse med kloakeringen af byen. Med andre ord er Lokalrådet bindeled til kommunen, når der er tiltag i byen, hvor kommunen vil høre nogle lokale ønsker.

VELKOMMEN til Bælum Lokalråds hjemmeside 🇩🇰

Bælum Kalenderen

 
KONTAKT


Fmd. Marianne Riise

 
WEB-ADRESSER


Bælum Lokalråd ejer domænet 9574.dk som denne side ligger på, men lykkeligvis hjulpet af mange gode kræfter 

 
FAKTABOKS


Bælum har ca. 755 indbyggere, 0.- 6. kl. skole, nybygget børnehave/SFO, en velfungerende idrætsforening – BSI, en nyetableret kunstgræsbane og nybygget SPAR købmand, samt i nærheden af 30 frivillige foreninger inkluderet en aktiv borgerforening. 
Bælum er en by, hvor engagement, smukke omgivelser og godt sammenhold blomstrer.

 
ANSVAR FOR SIDEN


Allan Rank